NewsPresse

Finsk 3D firma stormer frem på det danske møbelmarked

By May 16, 2018 One Comment

Finsk 3D firma stormer frem på det danske møbelmarked

 

– udvider med salg og udvikling i Danmark

Den cloud-baserede 3D virksomhed VividWorks har med den tidligere Fritz Hansen regionsdirektør John Ruokokoski som salgsdirektør og medejer nu så godt fat i den danske møbel- og detailbranche, at man udvider med salg og udvikling i Danmark. Udvidelsen sker som led i en vækststrategi på det skandinaviske marked, hvor der er stigende efterspørgsel på Augmented Reality løsninger, hvor kunder selv designer produkterne.

 

VividWorks tilbyder en 3D cloud-baseret platform til visuel konfigurering af produkter til produktionsvirksomheder og detailhandel. Med en såkaldt Augmented Reality funktion kan salgspersonale eller slutkunder bl.a. selv designe produkterne, eller kunder kanvisualisere møbler i eget hjem inden køb.

En løsning som bl.a. Montana, Carl Hansen, Eilersen, Louis Poulsen, Boffi, m.fl. tilbyder deres forhandlere og slutkunder i Danmark.

– Vi har nu opnået så stærk en position på det danske marked, at det er helt essentielt, at vi er helt tæt på både kunderne og markedet. Derfor har vi inden for det seneste halve år oprustet kraftig og ansat medarbejdere i Danmark inden for både salg, udvikling samt projektledelse og marketing, forklarer John Ruokokoski.

Forventer yderligere vækst i Danmark

VividWorks’ webbaserede salgs- og indretningsværktøjer benyttes i dag af over 100 virksomheder i Skandinavien. Målgruppen er først og fremmest møbelproducenter og møbelforhandlere og -kæder, hvor både virksomhedernes egne sælgere og agenter, personalet i butikkerne samt slutbrugeren hjemme foran computeren, kan udnytte de webbaserede værktøjer.

– Ekspanderingen i Danmark er samtidig et led i en klar ekspansionsstrategi, hvor vi de kommende år forventer vækstrater på ca. 20 procent årligt. Der er nemlig en stigende tendens til, at forbrugerne selv vil være med til at designe deres nye sofa, reol mm., når de sidder hjemme foran computeren, siger John Ruokokoski.

Også VividWorks’ virtual reality løsning, hvor kunderne kan opleve produkterne placeret i deres eget miljø, bliver mere og mere efterspurgte.

Direktøren peger endvidere på, at selve salgsprocessen for møbelbutikkerne bliver langt smidigere, og du kan fjerne en række manuelle arbejdsgange, når forbrugerne har mulighed for at designe og visualisere sine egne møbler.

– Producenter og detailhandlende øger deres salg, når forbrugerne kan designe deres egne møbler og visualisere det i deres eget hjem. Samtidig er det med til bl.a. optimere hele beslutnings- og salgsprocessen, der bliver betydelig hurtigere, siger John Ruokokoski.

Ifølge John Ruokokoski er en af de helt store styrker ved VividWorks systemer, at de er webbaserede. Derved kan producenterne sikre sig, at prisændringer, nye moduler mv. omgående slår igennem hos forhandlerne, så snart de er lagt ind i systemet. Det er samtidig også muligt at integrere VividWorks til virksomhedernes eksisterende forretningssystemer, herunder ERP-systemer.

John Ruokokoski pointerer endvidere, at udover at være attraktive for møbelbranchen, så er virksomhedens Augmented Reality løsninger også i gang med at brede sig til køkken- og badfirmaer samt andre segmenter, hvor han også forventer vækst de kommende år.

Om VividWorks

VividWorks er etableret i 2006 og beskæftiger i alt 40 medarbejdere. Hovedkontoret er placeret i Finlands svar på Silicon Valley, Oulu. Derudover har VividWorks egne kontorer i Helsinki og København samt partnere i bl.a. USA, Japan, Australien og Italien.

Join the discussion One Comment

Leave a Reply